Arkiv | Frø RSS feed for this section

Cistus creticus

3 feb

Jeg har i perioder været medlem af det engelske haveselskab, RHS. Der kan man købe frø fra deres haver. Så i en del år havde jeg en efterhånden temmelig stor cistus creticus, jeg havde sået. Den frøs ihjel forrige år. Da jeg for et par dage siden gik mine gamle frøbeholdninger igennem, blev jeg rigtig glad, da jeg fandt nogle frø af netop den cistus. Nu har jeg sået, og håber selvfølgelig at de gider spire.

Frø

30 jan

For et par dag siden lagde Claus Dalby et indlæg på sin blog, hvor han viste nogle af de frø, han har købt. Det kan jeg da også! Rent faktisk havde jeg tænkt det, inden han lagde ud – men det kan jeg jo sagtens komme og sige nu. Jeg køber frø over nettet. Det er så dejlig nemt, der er større udvalg og i det hele taget bare en hyggelig ting at gøre om vinteren, hvor man har brug for at drømme om forår. Jeg køber frø fra Chiltern Seeds, Thompson & Morgan og Plants of Distinction. Så har jeg selvfølgelig også frø af egen avl og frø fra venner og bekendte. Jeg tror min have er for lille! Men man kan jo selvfølgelig forære væk.

Primula

25 jan

Primula polyanthus 'Marine Blues'

Det er nu, man skal så primula. De kræver en kuldepåvirkning for at at kunne spire. Så når man sår dem nu i kasser eller potter – gerne i såjord – sætter man dem udenfor. Gerne beskyttet for blæst og regn. Skulle der falde sne, lader man det bare ligge. Det isolerer og beskytter. Det er temperaturerne mellem 0 og +5 grader, der får frøene til at bryde frøhvilen.

De primula, jeg selv har sået, er forskellige sorter af haveprimula og aurikler. Jeg har købt frøene hos Barnhaven (se mine links). Man kan sagtens finde frøene herhjemme også, men der er et rigtig godt udvalg hos Barnhaven.

Frø

22 jan

Jeg er faldet over et meget anvendeligt link. Det ligger under blogrolls ude til højre på siden. Her kan man hente skabeloner til fine frøposer – så man ikke bare skal opbevare frø af egen høst i diverse kaffefiltre.

Diverse stauder fra frø af egen avl