Arkiv | Video RSS feed for this section

Tre små film

4 jun

Jeg håber, I endnu en gang bærer over med mig, når jeg går og mumler i min kolonihave 🙂 – Og det er selvfølgelig hverken høstanemoner eller høstasters, men vinterasters!

En gang må jeg få lært (= finde tid til) at redigere og klippe filmene sammen, inden jeg lægger dem ud.

To små film

23 apr

Jeg lavede to små filmklip i kolonihaven igår. En gang tager jeg mig måske sammen ( = får jeg masser af tid) til at lære at redigere filmene, inden de bliver smækket på nettet. Indtil videre ryger de dog ganske uredigerede ud.

Påskesøndag i kolonihaven

8 apr

 

Så kom solen til Sønderborg, og jeg fik nogle timer i kolonihaven. Det var dejligt. Jeg har ryddet op i drivhuset – igen. Det lykkedes mig at tage et par plantehylder med hjem i bilen, da vi var i Kalundborg i påsken. Så derfor skulle der flyttes lidt rundt  – det gav mere plads, og det blev lidt pænere. Ja, ja jeg ved godt – plasticstolen er bestemt ikke pæn. Om et par måneder får vi flyttet havemøblerne fra Kalundborg. Så vil jeg tro, der bliver et par træmøbler til kolonihaven også.

Jeg optog også en lille film. Er godt nok i tvivl, om den er værd at lægge ud. Den er lidt hoppende – og mine kommentarer er heller ikke for kloge. Men skidt pyt, I bærer nok over.

 

 

Det ligner en forårsdag

19 feb

I dag var jeg i kolonihaven for første gang i længere tid. Det var dejligt! Det blæste en del, så det var rarest at være i drivhuset, Jeg lægger en lille film ud. Håber I bærer over med mine ord undervejs. Både at skulle bestemme hvad jeg vil filme og sige kloge ord på èn gang – det er noget jeg skal øve lidt endnu!

Et nyt foto af min røde troldnød skal altså også på bloggen. Det ligner et helt lille fastelavnsris – meget passende i dag, det er fastelavn.

Havevideoer på tysk

15 feb

Nogen gange bruger jeg vist for megen tid på nettet. Specielt når jeg ikke kan komme i haven, fordi det er for koldt, for mørkt… Så finder jeg af og til noget, der er godt. Som i går. Jeg lægger linket ud på min blogroll. www.gartenfernsehen.de.

Det er en række instruktive små videoer om forskelligt, der har med have at gøre. Lige fra hvordan man formerer buksbom til plantemarkedet i Kiekeberg ved Hamborg. Det er selvfølgelig bedst, hvis man forstår tysk – men ikke en nødvendighed.

Det ser ud til at være et en-mandsforetagende + en kameramand. Marc Albano er uddannet havearkitekt fra England samt tv journalist. Han startede i 2009 ,og der ligger pt. 136 film på nettet om planter, ideer ,og hvordan man gør. Det har jeg ikke noget billede af, så dagens foto må være noget,vi alle glæder os til. Bøgeskov med anemoner!

Filmklip fra november

5 feb

Selvom det efterhånden er lidt siden, jeg optog filmen, lægger jeg den ud på bloggen. Den viser faktisk på udmærket vis, hvor stor min kolonihave er. Jeg synes godt nok, det er en smule grænseoverskridende at høre min egen stemme på filmen.  Men det kan man måske vænne sig til. Uden sammenligning i øvrigt ser jeg altid de små film, som Claus Dalby lægger ud på sin blog. Så måske synes I også om haveturen. Det burde give et godt nok afsæt til at følge havens udvikling.